24
aug 16

Strik Bornholm – festival på klippeøen

TEX-antik på Strik Bornholm festival i Nordlands-hallen i Allinge, fredag-lørdag 5.-6. september 2014. Foto: Lars Pryds

Fredag til søndag den 2.-4. september 2016 er Bornholm for anden gang vært for en strikkefestival. Nordlandshallen i Allinge, på nordspidsen af øen, er centrum for udstillere, workshops og foredrag – og samtidig ét af vandingshullerne (frokost, aftensmad, snacks, drikkevarer) under Strik Bornholm.

Fredag kl. 17.00 holder Lisbeth et foredrag med overskriften: “Strik med et glimt i øjet” – og du kan godt glæde dig til en overraskelse! Det sker i også Nordlandshallen, hvor du også kan besøge 25 stande i messeområdet.

Desuden er Lisbeth instruktør på to workshops: “Storslået modelberegning” (lørdag kl. 9–12) og “Lækker strik i retro-rester” (lørdag kl. 13–16).

TEX-antik havde en velbesøgt stand på den første Strik Bornholm-festival for to år siden (se foto herover) – og vi glæder os til at være med igen.

Messestandene i Nordlandshallen, Strandvejen 1, 3770 Allinge er åben for publikum på følgende tidspunkter:
Fredag 2. september, kl. 09.00 – 19.00
Lørdag 3. september, kl. 09.00 – 18.00
Søndag 4. september kl. 09.00 – 14.00

Se mere og tilmeld dig nu på strik-bornholm.dk

strikkedag_2016


01
feb 16

Master Class i strik – på Knitwork i marts

knitwork-MC-1lt-sf
Er du vild med at strikke?

Så var det måske noget med en Master Class i strik. Lisbeth underviser i hele to af slagsen på Knitwork i København i weekenden 12.-13. marts.

Den første, med overskriften “Kanter, knapper og kulørte lapper” har to instruktører, tre temaer og 100 glade ideer – og der er fokus på gensidig inspiration og idéudvikling. Den anden instruktør er Sys Fredens, som vil være kendt af de fleste med interesse i strik, ikke mindst pga af de mange strikkebøger, Sys har skrevet siden 2003. Lørdag 12/3 kl. 10–16.30.
Se mere og køb billet på knitwork.dk

Søndagens Master Class handler om “Strikkede minitekstiler – en udfordring til det tekstile udtryk”. Her vil Lisbeth dels introducere selve området, der udgør en særlig gruppe inden for international tekstilkunst, dels lægge op til  øvelser, der kan klæde den enkelte deltager på til selv at arbejde med strikkede og hæklede minitekstiler. Søndag 13/3 kl. 10–16.30.
Se mere og køb billet på knitwork.dk

knitwork-MC-2lt