15
nov 18

Udsigten fra mit vindue

Hver gang, jeg har arbejdet en emnegruppe igennem med henblik på opdatering, slår det mig, hvor raffineret inspiration kan omsættes til en given teknik. Efterårets glødende toner leder tanken hen på gruppen af bøger om Farve og tryk, der netop er opdateret med mange nye titler. Fra farverne er der ikke langt til årstidens andre muligheder. Her er der godt nyt at hente under overskriften Filt, fibre og uld, ligesom der er nye bøger og frisk inspiration i Knipling og orkis.

God fornøjelse i det farvestærke efterår!
Venlige hilsner fra Lisbeth


17
jul 17

Lidt af en sidegevinst

En af de fine, gamle originale opskrifter fra Haandarbejdets Fremme – en raglantrøje model “Agern”, udarbejdet af Gudrun Stig Aagaard i samrbejde med Birgit Nehammer.

Ét er at få styr på nye bøger til de enkelte grupper, noget ganske andet er, når der pludselig viser sig en overraskende sidegevinst. Fx opdagede jeg, under opdateringen af siden med titler fra Håndarbejdets Fremme, at to markante stoftrykkere begge har designet for HF. Det handler om Gudrun Stig Aagaard (1895-1986), der først var uddannet væver og siden stoftrykker med eget trykværksted (1928). Hun samarbejdede med HF i mange år, bl.a. om nogle strikkeopskrifter, hvoraf vi har fået nogle stykker ind fra 1964.

Dertil kommer Ruth Christensen (1918-2007), uddannet i stoftryk ved Kunsthåndværkerskolen i København med afgang i 1950. Hun stod i sin tid for designet til Årets Korssting 1970, hvor temaet var Zoologisk Have. Hun er desuden forfatter til bogen Stoftryk, der findes i gruppen Farve og Tryk. Verden hænger sammen. Herligt.

Bagsiden, forsiden og et af de indvendige kalenderopslag (det er august) fra Haandarbejdets Fremmes årskalender 1970., tegnet af stoftrykker Ruth Christiansen.


06
dec 16

Nye titler om farve, tryk, filt, fibre og uld

0405_farve-filt

Så har vi opdateret endnu et par emnegrupper med nye titler:

I Farve og tryk har vi nu fx. Andreas Kornerups lille effektive bog om farvelære: “Om opfattelse af farver” og Ila Kellers personligt fortællende “Batik. The Art and Craft”– med introduktion til batikkens historie og nyere batikteknikker.

Under Filt, fibre og uld kan du nu finde Poul Sterm’s klassiker “Textil: Metervarer” i to forskellige udgaver (fx 1937-udgaven med 53 originale stofprøver!) foruden hans to-binds “Textilbogen: Håndbog i textil varekundskab“, der ses midten på billedet herover – et rent fund på mere end 1000 sider med viden om alle former for tekstiler og hvordan man behandler og bevarer dem.

Og derudover er der jo masser af andre gode sager – rigtig god fornøjelse blandt farver og fibre!


03
dec 15

Nye titler i to kategorier

04+05_farve-tryk-filt

Emnegrupperne “Farve og tryk” og “Filt, fibre og uld” er opdateret – med en lang række spændende titler. Vi har også fået suppleret op, så der nu er billeder af alle forsiderne i de to grupper – så det er nemmere at finde de rigtige bøger. Herover en lille smagsprøve på de nye på listerne i de to grupper.

God fornøjelse!
Med venlige decemberhilsner
TEX-antik


31
aug 15

Farve og tryk – nye titler

farve-tryk2

I kategorien Farve og tryk finder du bøger om silkemaling, batik, stoftryk, farvelære, (plante)farvning, mønstre, dekoration og meget meget mere. Vi har netop opdateret listen med gode, nye titler – deriblandt regulære klassikere som Esther Nielsens to bøger om plantefarvning og Gösta Sandbergs Purpur, Koschenill, Krapp – En bok om röda textilier, der, som Lisbeth skriver, er “…en af de smukkeste bøger, jeg har set i lang tid. Klassisk tekstil- og farvehistorie, der når emnet og verden rundt”. Du kan se forsiden herunder.

Se den opdaterede liste og det aktuelle udvalg af bøger om Farve og tryk her:
tex-antik.dk/farve-og-tryk/

04_Sandberg_Purpur-Koschenill-Krapp_