Den femte udgave af den traditionsrige Fanø Strikkefestival fandt sted i weekenden den 21.-22. september 2013. Vi var med, men TEX-antik var lidt i baggrunden, da Lisbeth havde to workshops, der begge blev afholdt lørdag: “Dolly Knit – blonder, bling-bling og masser af pasteller” hed den første – med inspiration i Dolly Parton og med et umiskendeligt lyserødt tema. Den anden havde titlen “Wraaagh! Rovdyrene kommer, og de skal strikkes, hækles og broderes!” Tak til alle jer, der deltog – og på gensyn en anden god gang!
Og den anden gode gang bliver fredag 19. til 21. september 2014 – Lisbeth udgiver en ny strikkebog og har atter to workshops. Se mere på strikkefestival.dk
Herunder et par glimt fra de to workshops og fra fredag aftens modeshow med modeller fra hovedkraften bag festivalen, Christel Seyfarths, nye bog.
.