Tag: TEX-antik on Tour

Den gode historie

Så er vi hjemme efter en dejlig dag i Silkeborg. Flere end 850 gæster fandt vej til museet for at besøge kunsthåndværkerdagen og rigtig mange fandt vej til vores lille bogbod. Det var hyggeligt og i tilgift fik vi flere gode historier. En kunne fortælle om en slægtning, der havde været med til at skrive én af bøgerne, en anden kunne fortælle om en historisk samling af bøger – bl.a. af den store danske tekstilforsker Margrethe Hald og en tredje måtte bare eje en håndfuld gamle broderibøger.

Med de oplevelser bliver jeg endnu gladere for min lille butik – og de mange gode historier, der gemmer sig på hylderne. Nu skal der ryddes op og gøres klar til julegaverne – lad høre, om der er nogle titler imellem I kan bruge til det formål.
Mange gode boghilsner fra Lisbeth.

Rikke Ravn Weiergang på besøg hos TEX-antik's stand på Kunsthåndværkerdagen på Silkeborg Museum. Foto: Lars Pryds
Rikke Ravn Weiergang på besøg hos TEX-antik’s stand på Kunsthåndværkerdagen på Silkeborg Museum. Foto: Lars Pryds

Festlige Fanø-dage

Den femte udgave af den traditionsrige Fanø Strikkefestival fandt sted i weekenden den 21.-22. september 2013. Vi var med, men TEX-antik var lidt i baggrunden, da Lisbeth havde to workshops, der begge blev afholdt lørdag: “Dolly Knit – blonder, bling-bling og masser af pasteller” hed den første – med inspiration i Dolly Parton og med et umiskendeligt lyserødt tema. Den anden havde titlen “Wraaagh! Rovdyrene kommer, og de skal strikkes, hækles og broderes!” Tak til alle jer, der deltog – og på gensyn en anden god gang!

Og den anden gode gang bliver fredag 19. til 21. september 2014 – Lisbeth udgiver en ny strikkebog og har atter to workshops. Se mere på strikkefestival.dk

Herunder et par glimt fra de to workshops og fra fredag aftens modeshow med modeller fra hovedkraften bag festivalen, Christel Seyfarths, nye bog.

Dyb koncentration omkring instruktør Lisbeth Tolstrup – og lyserød inspiration i baggrunden.
Dyb koncentration omkring instruktør Lisbeth Tolstrup – og lyserød inspiration i baggrunden.
 Der strikkes og hækles prøver i pasteller.
Der strikkes og hækles prøver i pasteller.
 "Dén der tror jeg er bedst!" Det gælder om at forstå en pind…
“Dén der tror jeg er bedst!” Det gælder om at forstå en pind…
 "Dén der tror jeg er bedst!" Det gælder om at forstå en pind…
Man kan faktisk godt hækle en leopard … eller strikke en zebra-stribe.
 Lisbeth viser en teknisk detalje med to tråde og en pind.
Lisbeth viser en teknisk detalje med to tråde og en pind.
LOW_Strikkefestival2013_4011
Modeopvisning – modeller viser modeller fra Christel Seyfarths nye bog “Fanøstrik”.
LOW_Strikkefestival2013_4039
Fanø-sjaler strikket op i forskellige farvekombinationer.
 Christel Seyfarth, festivalens primus motor og idékvinde, på vej op på scenen efter showet for at ønske 800 publikummer en god festival. Alle fotos: © Lars Pryds
Christel Seyfarth, festivalens primus motor og idékvinde, på vej op på scenen efter showet for at ønske 800 publikummer en god festival. Alle fotos: © Lars Pryds

.

TEX-antik on tour

Roedding2013_3705lorez

Så skete det. Vi fyldte bilen med bøger og dekorative kurve og trillede mod vest for at være med i de Tekstile Højskoledage på Rødding Højskole. Stor tak til vævekredsene i Danmark for et storslået arrangement og stor tak til alle, der kom og besøgte vores lille stand. Det var ganske enkelt forrygende at opleve den summen og den glæde, der var omkring bordene, lige fra vi stillede dem op fredag aften til vi pakkede vores sydfrugter lørdag aften. Herligt at blive så godt modtaget. Håber alle der handlede vil få glæde af deres dejlige nye/gamle bøger.

Næste mulighed for at bladre gennem kurvene med bøger fra TEX-antik bliver på Fanø, hvor jeg vil have et skønsomt udvalg med, der kan relateres til mine to workshops: “Dolly Knit” og “Rovdyrene kommer”, der begge finder sted lørdag den 21. september, henholdsvis formiddag og eftermiddag. Se nærmere på www.strikkefestival.dk

PS. Skulle nogle savne noter fra min morgensamling lørdag kan de findes her: www.lisbethtolstrup.com/rh2013