23
nov 17

Godt nyt og gammelt nyt – i hækling

Vi kommer efterhånden fint rundt i verden via gruppen Hækling. Dels er der bøger og hæfter fra mange lande, dels er det sjovt at se, hvor forskelligt der er blevet hæklet gennem tiden. I den aktuelle opdatering finder I et par håndfulde nye titler – nogle er gamle kendinge, andre spritnye. Blandt dem Stine Hoelgaard Johansens fine opus “Tunesisk hækling til de mindste” udgivet på eget forlag og tilegnet familiens yngste. Stort til lykke til Stine med udgivelsen. Og god fornøjelse – uanset om der skal hækles tunesisk eller klassisk.


28
jul 17

Nye titler om hækling og knipling

Så er der nyt i hele to grupper på TEX-antik: Dels i Hækling – hvor vi nu bl.a. har Lis Paludans 80’er-klassiker Flerfarvehækling, dels i gruppen med de beslægtede teknikker Knipling, knytning og orkis. Blandt de nyeste titler er også velholdte udgaver af Knipling efter tegning (Johanne Nyrop-Larsen) og Knipling efter tegning 2, Tønderknipling (Charlotte Rud, vist herunder) – komplet med prikkebreve og arbejdstegninger.

Klik på linkene i teksten (eller på billederne) for at se, hvad der ellers gemmer sig af gode sager i kategorierne – eller vælg fra menuen øverst eller til højre på hjemmesiden. God fornøjelse!


15
dec 16

Nyt på strikke- og hæklehylderne

14_strikkeboeger-december-2016_

Det er lige nu koldt nok til, at strikkede huer, vanter, strømper og pandebånd giver mening – og sådan en titel har vi nu i gruppen med strikkebøger. Listen er netop opdateret – og blandt de nye titler er fx Helga Isagers “Strikketøj” og Mary Walker Philips’ klassiker om “Kreativ strikning“. Eller hvad med at være i god tid og drømme lidt om sol og sommer med Katrine Wohllebes spritnye “SAND – strik med inspiration fra stranden“?

Der er nok at dykke ned i på www.tex-antik.dk/strik – god fornøjelse!

Og pssst! – hvis ikke du har set det, så har vi også lagt nye bøger op om HÆKLING – dem finder du her: www.tex-antik.dk/haekling


05
dec 15

Godt nyt til samlere – og hæklere

07_Haandarbejdets-Fremme-1

Så er der godt nyt til alle, der samler på de smukke udgivelser fra Haandarbejdets Fremme – uanset om det er de instruktive teknikbøger, de eftertragtede års-kalendre eller sjældne numre af medlemsbladet: Vi har nemlig netop opdateret siden med nye titler.

Samtidig har vi fået fotograferet alle forsiderne – for første gang i dén emnegruppes historie! – så nu er det meget sjovere at gå på opdagelse i de gamle (og nyere) bøger, kalendere og blade. Hvem kan fx. ikke stå for de fem kosakker på forsiden af blad nr. 1 fra 1966-67 (herunder tv) – eller de nænsomt farvelagte sting-tegninger i “Billedbog i korssting”, hvis forside ses øverst (tv).

Find inspiration – og samle-objekter – på Haandarbejdets Fremme

Og så skal vi lige huske at nævne, at vi også har opdateret emnegruppen med HÆKLING med nye titler. Også hér er der god inspiration at finde, både for samlere og almindeligt nysgerrige hæklere. God fornøjelse!

07_Haandarb_frem_Haekling


06
maj 15

Så’ der nye hæklebøger

6_Tre-haekleboeger_maj2015

Vibeke Linds dybt personlige klassiker Kreativ Hækling, en stribe fine mønsterhæfter fra DMC og På pinde & nåle – flere favoritter med masser af design-ideer er blot tre af de nye titler på listen over hæklebøger. Listen er opdateret i dag – se hele udvalget på tex-antik.dk/haekling