Kategori: TEX-antik på tur

Next stop: Knitwork, Kbh

København fik sin første strikkefestival sidste år – er det nu til at forstå, at der skulle gå så lang tid? Her holdt Lisbeth foredrag og havde et par workshops, men i år deltager TEX-antik med en stand i en af de tre sale, hvor over 30 udstillere viser det bedste de har og kan, og vi glæder os til at møde det københavnske strikkepublikum så at sige “i vores egen baghave”.

Standene er åbne lørdag 24. september kl. 10–18 og søndag 25. september kl. 10–16. Det hele foregår i Indre By Kulturhus, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 Kbh K – blot fem minutters gang fra Nørreport Station. På gensyn!

Knitwork16_vi-har-en-stand

Strik Bornholm – festival på klippeøen

TEX-antik på Strik Bornholm festival i Nordlands-hallen i Allinge, fredag-lørdag 5.-6. september 2014. Foto: Lars Pryds

Fredag til søndag den 2.-4. september 2016 er Bornholm for anden gang vært for en strikkefestival. Nordlandshallen i Allinge, på nordspidsen af øen, er centrum for udstillere, workshops og foredrag – og samtidig ét af vandingshullerne (frokost, aftensmad, snacks, drikkevarer) under Strik Bornholm.

Fredag kl. 17.00 holder Lisbeth et foredrag med overskriften: “Strik med et glimt i øjet” – og du kan godt glæde dig til en overraskelse! Det sker i også Nordlandshallen, hvor du også kan besøge 25 stande i messeområdet.

Desuden er Lisbeth instruktør på to workshops: “Storslået modelberegning” (lørdag kl. 9–12) og “Lækker strik i retro-rester” (lørdag kl. 13–16).

TEX-antik havde en velbesøgt stand på den første Strik Bornholm-festival for to år siden (se foto herover) – og vi glæder os til at være med igen.

Messestandene i Nordlandshallen, Strandvejen 1, 3770 Allinge er åben for publikum på følgende tidspunkter:
Fredag 2. september, kl. 09.00 – 19.00
Lørdag 3. september, kl. 09.00 – 18.00
Søndag 4. september kl. 09.00 – 14.00

Se mere og tilmeld dig nu på strik-bornholm.dk

strikkedag_2016

På vej til de tekstile højskoledage…

TEX-antik-lager_

I dagene, hvor vi pakker bogkasser for at læsse dem ind i den gamle røde bil og køre ud i landet, er der en særlig stemning på lageret. Får vi valgt de rigtige titler? Hvad kan være interessant at have med – og hvem mon dukker op?

Det er nu tredje gang, vi deltager i De tekstile Højskoledage på Rødding Højskole, der er et rent slaraffenland for tekstilnørder inden for alle fag. Arrangør er Vævekredsene i Danmark, og der tegner sig et flot program 19.–21. august – se vaevekredsene.dk

Årets hele store slagtilbud i TEX-antiks stand er en skøn stak numre af det svenske VÄV Magasinet, men også  broderi og dragthistorie vil være stærkt repræsenteret. Hvis du har særlige spørgsmål eller kigger efter særlige titler, så skriv gerne. Så kan vi nå at tjekke om vi har bøgerne og du kan spare portoen ved at hente bøger i Rødding. Vi ses!

Efterårets TOUR-program

Sommerferietid og gråvejr er gode anledninger til at forberede efterårets udflugter. Husk, du kan møde TEX-antik mange steder i det danske land (og såmænd også i Sverige!), når vi fylder bilen med bøger og bogkurve.

Næste stop er de Tekstile Højskoledage i Rødding i midten af august – se den samlede TOUR-plan for 2016 herunder, og læs mere om de kommende begivenheder på tex-antik.dk/moed-tex-antik

Vi ses!

TEX-antik-2016-tour_kvadrat1

Internationalt træf på Kniplings-festival i Tønder

Lisbeth pakker kasserne ud og flytter ind på stand 217.
Lisbeth pakker kasserne ud og flytter ind på stand 217 i Tønderhallen.

Så er vi parat til tre dage på Kniplings-festival i Tønder! Vi har i dag kørt gennem  landet fra Østerbro til det sønderjyske, og har fyldt bøger i kurvene på stand 217 i Tønderhallen – eller nærmere betegnet i hal 2.

Og det er et imponerende felt, vi er landet iblandt: Flere end 50 standholdere og udstillere fra både Danmark, Belgien, Finland, Holland, Polen, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Tyskland viser kniplinger, kunsthåndværk, bøger og materialer af mange slags på den traditionsrige festival, der finder sted hvert tredje år. Det er første gang TEX-antik er med, og vi glæder os!

Kom og hils på – der er åbent fredag og lørdag kl. 10–17 samt søndag kl. 10–15.
Se mere på www.kniplings-festival.dk

kniplingsfestival-bogkort