Kære alle –
tak for et forrygende 2015. Vi har nydt de mange inspirerende mails, samtaler og henvendelser fra jer – lad os holde kontakten. Hylderne bugner, og der er fortsat nye titler på vej ind.
I det nye år er TEX-antik med på Alt om Håndarbejde-messen i Rødovre for tredje gang. AOH-messen finder sted den 5.–7. februar – du kan finde os på samme gode hjørne som sidste år, nemlig på Stand 16.1.
Da Lisbeth fortsat ligger noget underdrejet på grund af sin knæoperation, tjekker den gode vikar også mail mellem jul og nytår, hvis I skulle falde over noget interessant. Følg opdateringerne her på TEX-antik.dk
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!