Sådan starter mange henvendelser til TEX-antik. Nogle gange gælder det en forfatter, andre gange en titel og ganske ofte et emne, der enten har flere betegnelser, eller som kun er omtalt i et enkelt kapitel i en større bog. Så går der skattejagt i den. Ind imellem har jeg en erindring om en særlig illustration, der kan hjælpe på vej, andre gange må Tante Google give en hånd og ganske ofte går det ud over det tekstile netværk – hvor jeg efterhånden kender mange, der er lige så optaget af specielle emner som jeg selv.
Sådanne dage er det sjovt at slå et par cirkelslag i det lille antikvariat, der efterhånden har rundet 1.500 titler fordelt på 17 tekstile emnegrupper og 15 K-grupper. Sidstnævnte dækker kunst, kunsthåndværk og design. Længe leve skattejagten.
Bøgerne herover finder du i hhv. (fra venstre) Livsstil og bolig, Smykker og perler, samt Tekstilkunst