Tag: #knitwork16

Knitwork16 er i gang

Så er lørdagen allerede gået – otte timer med rigtig mange besøgende og god stemning i sal 2. I morgen søndag er der atter åbent på Københavns helt egen strikkefestival – og der er masser at se på, med hele 31 stande under ét tag! Udenfor er der åben grill, levende musik og skurvogne med workshops. Med andre ord – der er fest i gaden på Charlotte Ammundsens Plads! Kom og kig – der er åbent kl. 10–16 søndag. En dagsbillet koster 50,- ved køb på knitwork.dk – 75,- hvis du køber den i indgangen.

Hvis du ikke allerede har set dem på Facebook, er her et par billeder fra TEX-antiks stand på Knitwork16.

Københavns strikkefestival, #knitwork16, i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København V. Foto: Lars Pryds
TEX-antiks “drivhus” på Knitwork – med vores svævende muse med lys oven over det hele.
Københavns strikkefestival, #knitwork16, i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København V. Foto: Lars Pryds
Der er nye og gamle bøger, der er strikkeopskrifter til en flad tyver – og der er broderede katte på bagvæggen. Kig forbi TEX-antik på Knitwork16. PS.: Kattene er ikke til salg. Fotos: Lars Pryds

“Drivhus” med strik

Lige om lidt er det tid at pakke den gamle røde – Dolly blandt venner – og trille de få kilometer ind til Kulturhuset på Charlotte Ammundsens Plads, Kbh. Med andre ord – #Knitwork16 lurer lige om hjørnet og vi er i fuld gang med at fylde bogkasserne og forestille os, hvordan stand 17 i hal 2 – “vores drivhus” – kan indrettes. Tjek gerne det samlede program ud på Facebook eller på knitwork.dk

Vi har selvfølgelig en masse strikkebøger og mapper med nostalgiske opskrifter med, men TEX-antik er andet end strik, så mon ikke der bliver plads til lidt patchwork, broderi og mode? Vi ses.

knitwork-kvadrat