Tag: Sommerudstillingen Masnedøfort

Tekstil sensommer

De stille sommeruger er gode til tekstile tanker. Nye ideer og projekter vokser frem, mens afprøvningen ofte kræver flere forsøg. På udstillingen “X-fiber“, der kan ses frem til den 4. august på Masnedø Fort ved Vordingborg, giver 11 aktive tekstilkunstnere deres bud på tekstile udtryk – nogle klassiske, andre mere eksperimenterende.
Læs mere om X-fiber på www.sommerudstillingen.dk

Skulle du være i nærheden lørdag den 27. juli, afholdes der “Tekstil Matiné” kl. 12.30 – 16. Her er der fokus på historien om udstillingsgruppen Dansk Gobelinkunst, ligesom det bliver muligt at komme bag om de tekstile arbejdsprocesser – uanset om de omfatter udtryk eller design. Endelig rettes blikket mod den tekstile samtidskunst og ikke mindst mod bogen om “Tekstilkunst i Danmark 2008-2018”, der er planlagt til udgivelse sidst på efteråret. Inden da er der inspirerende titler at finde her på siden inden for fx diverse teknikker, strik og tekstilkunst. God fornøjelse.

 

Klik på billedet for at se hele programmet for Tekstil Matiné