Begrebet lagerstyring kan forstås på mange måder. Når det gælder TEX-antik handler det i første omgang om overblik og sortering. Så kommer registrering, indlæsning på hjemmesiden og fotografering. Ind i mellem dukker der så pludselig en uventet skat op. Aktuelt handler det om Vävmagasinet, det svenske fagblad, der i årtier har inspireret vævere ikke kun i Sverige, men rundt om i verden. Vi har fået en tung kasse ind med gamle numre, det ældste fra 1987.
Og jo, der er mange væveopskrifter, men også en del strik, broderi og ikke mindst artikler om tekstiler og aktive tekstilfolk rundt om i verden. Er du på udkig efter noget særligt, så skriv og spørg – måske vi kan finde den gode historie til dig. Find Vävmagasinerne – og masser af gode bøger om vævning på tex-antik.dk/vaevning. God fornøjelse.