Maribo kalder – lige om lidt :-)

Der sker bare så vildt meget rundt omkring i landet, at man burde være rejsende i håndarbejde. Og lige om lidt er det så tæt på TEX-antik, at vi pakker nogle af de velkendte kurve og stiller op til “Maribo Craft Days” – et nyt initiativ, der skal stå sin prøve i den kommende uge, dvs fra mandag den 7. til lørdag den 12. oktober. Aktørerne kommer fra butikker og foreninger rundt om i Maribo, der arbejder med forskellige materialer og teknikker.

TEX-antik er at finde “Hos Poulsen” i Vestergade 19 onsdag og lørdag, hvor der vil være gode tilbud i strik- og patchworkbøger. Blandt de øvrige gæster er Bente Geil, eksperter fra Pfaff/Huskvarna og Charlotte Yde, der kommer og underviser i brugen af farvestifter på forskellige stofkvaliteter. Og så er der bare et stenkast til Maribosøerne… God fornøjelse.

Programmet kan hentes her som pdf: MariboCraftDays2019