Knipling, knytning og orkis-nyt

08_Knipling-knytning-orkis

De fleste tekstile teknikområder har deres egen historie – teknisk og kulturelt. Umiddelbart kan det forekomme lidt fjernt at placere knipling, knytning og orkis i samme emnegruppe, for hvornår er der tale om knuder, fletteteknik eller picot? For sande kendere og udøvere af de enkelte teknikker er der sjældent tvivl – de ved, hvad de leder efter, og de kan genkende hvert enkelt tekniks særpræg på lang afstand.

Under den fælles overskrift er vi ind imellem så heldige at få særlige titler ind til glæde for såvel samlere som eventyrere i de tre teknikker. Johanne Nyrop-Larsens “Knipling efter tegning” (foto herunder) er en sådan sag – godt brugt, men komplet med prikkebreve og arbejdstegninger.

Du finder det hele på tex-antik.dk/knipling-knytning-og-orkis.
God fornøjelse!

08_Nyrop-Larsen-Johanne_Knipling-efter-tegning_

32 nye titler om mode og modens historie

10_mode og historie

Er du også vildt fascineret af mode og modens historie? Så er der guf på hylderne i kategorien “Mode og historie“, der netop har fået tilført hele 32 nye titler – og der var mange i forvejen!

Og der ER virkelig gode bøger imellem. Både gedigne oversigtsværker som de tre bind i serien Danske Dragter: “Moden i 1700-årene – Fra 1690 til 1790” og “Moden 1790-1840“, begge af Ellen Andersen og “Moden 1840-1890” af Viben Bech (regulære moppedrenge på hhv. 316, 250 og 344 sider) – og titler med mere specifikke emner, som fx Colin McDowell’s rigt illustrerede “Diana Style” om Lady Di (1961-1997) og hendes utrolige udvikling rent modemæssigt fra det lidt kluntede til det raffinerede og stilbevidste.

Eller hvad med “Socks & Stockings” – en festlig lille stilhistorie om sokker og strømper, eller Lars Dybdahl og Ida Engholms “Klædt på til skindet” fra 2011 – en ren tour de force gennem modens kultur og æstetik.

Se dem – og mange andre under “Mode og historie“. Godt nytår!

God jul og godt nytår

Kære alle –

tak for et forrygende 2015. Vi har nydt de mange inspirerende mails, samtaler og henvendelser fra jer – lad os holde kontakten. Hylderne bugner, og der er fortsat nye titler på vej ind.

I det nye år er TEX-antik med på Alt om Håndarbejde-messen i Rødovre for tredje gang. AOH-messen finder sted den 5.–7. februar – du kan finde os på samme gode hjørne som sidste år, nemlig på Stand 16.1.

Da Lisbeth fortsat ligger noget underdrejet på grund af sin knæoperation, tjekker den gode vikar også mail mellem jul og nytår, hvis I skulle falde over noget interessant.  Følg opdateringerne her på TEX-antik.dk

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Godt-nytaar-2016

Godt nyt til samlere – og hæklere

07_Haandarbejdets-Fremme-1

Så er der godt nyt til alle, der samler på de smukke udgivelser fra Haandarbejdets Fremme – uanset om det er de instruktive teknikbøger, de eftertragtede års-kalendre eller sjældne numre af medlemsbladet: Vi har nemlig netop opdateret siden med nye titler.

Samtidig har vi fået fotograferet alle forsiderne – for første gang i dén emnegruppes historie! – så nu er det meget sjovere at gå på opdagelse i de gamle (og nyere) bøger, kalendere og blade. Hvem kan fx. ikke stå for de fem kosakker på forsiden af blad nr. 1 fra 1966-67 (herunder tv) – eller de nænsomt farvelagte sting-tegninger i “Billedbog i korssting”, hvis forside ses øverst (tv).

Find inspiration – og samle-objekter – på Haandarbejdets Fremme

Og så skal vi lige huske at nævne, at vi også har opdateret emnegruppen med HÆKLING med nye titler. Også hér er der god inspiration at finde, både for samlere og almindeligt nysgerrige hæklere. God fornøjelse!

07_Haandarb_frem_Haekling

Køb en jule- eller nissebog – og spar portoen

02_juleboeger-2015

Helt tilfældigt men ganske passende begyndte det at sne, da jeg opdaterede kategorien “Diverse teknikker” med nye titler – det er jo her, vi har de fleste af vores bøger om alle de herlige juleting og -sager. Så kan man da komme i julestemning allerede i november!

Snevejret giver os anledning til et lille hurtigt

JULETILBUD:

Bestil mindst én julebog – dvs. en bog hvor ordet “JUL” eller ordet “NISSE” indgår i titlen, så sender vi hele din bestilling fragtfrit til en adresse i Danmark. Tilbuddet gælder til og med onsdag den 23. december 2015 – for SÅ er der nemlig dømt juleferie! Tilbuddet gælder ikke kun bøger i “Diverse teknikker“, det gælder alle kategorier på TEX-antik.dk. Et tip: Nissebøgerne finder du under “Dukker og bamser“.

Bestil som du plejer, ved at sende en mail til lisbeth@tex-antik.dk – så tjekker vi at “JUL” eller “NISSE” indgår i én af bøgernes titel, så du sparer portoen.

Herover er et lille udvalg af nye og gamle Diverse teknikker-titler. Hvis du ikke er til jule-sjov endnu, har vi fx den splinternye bog fra Andersen & Lepri: “MERE – i læder og pels” – samt selvfølgelig de tre øvrige i den fine serie om pels- og læderarbejde.

Eller hvad med PH’s klassiker “Dragebog for børn fra 8–128 år” sammen med den moderne variant: Lars Skibelunds instruktive “Drager i vinden” – så er du klædt virkelig godt på til en blæsende vinterdag.

Se mange flere teknikker på tex-antik.dk/div-teknikker

02_pels-Laeder-Drager