Tag: Tekstil Bog- og Blogdag

Strik-september lige om hjørnet

Det er ret sjovt, som september efterhånden har udviklet sig til lidt af en strikkemåned. Der er Tekstile Bogdage på Biblioteket i Nordvest den 2. og 3. september med åbent tekstilværksted, bogstande og seminar for tekstile iværksættere, senere følger strikkefestivaler på Jegindø, Fanø og Knitwork i Kulturhus København.

Vi har varmet op til pindenes flugt over garnkurvene med ikke mindre end 133 emner i kategorien Strik – ca. to tredjedele er nye titler. Blandt de mange nye er nogle ret skønne gamle sager. Blandt andet en del originale strikkehæfter fra 1950’erne – men også nyere fund som fx en 160 siders strikkebibel på tysk og den forrygende Knitwear in Fashion. God fornøjelse!

TEX-antik på TBB15 – 5. september

TBB15-86x75mm_2015_OK

Så er TEX-antik igen på vej ud på landevejen: Vi har booket en stand på Tekstil Bog- og Blogdag, som løber af stablen den 5. september i BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76, København NV. Kom og mød os, bladr i de gode gamle bogkurve og find nogle af de håndarbejds-/tekstilbøger, du har savnet.

Konceptet Tekstil bog- og blogdag, første gang afholdt i 2013, er udviklet af Dorte Kampp Kruse, daglig leder af Bibliotekets tekstilværksted, og TEX-antiks egen Lisbeth Tolstrup. I 2015-udgaven har de samlet et nyt stjernehold af standholdere, foredragsholdere, workshop-instruktører og bloggere, der denne lørdag mødes i Nordvest og fortæller, promoverer og præsenterer både bøger, materialer og ideer. Alt sammen med et vidtfavnende, tekstilt udgangspunkt.

Hvad angår bøgerne: Blandt dagens 20 udstillere og 12 instruktører har mange nye titler med – fx præsenterer Bettina Andersen sin spritnye udgivelse: Berusende Broderi; Tine Wessel fortæller om Korssting NU; Forlaget på Tredje udgiver på dagen Anne Birgitte Beyers nye bog: Løbbinding – en oldtidsteknik; Vingefang viser en ny opskriftsserie – og Eva Deigaard Lepri og Henriette Andersen udgiver deres fjerde opus i serien om læder og pels osv.

Så med andre ord: Der er mange spændende oplevelser i vente på Biblioteket i Københavns sprælske og farverige Nordvest-kvarter. På gensyn den 5. september!

Download/print programmet for TBB15 her:
Tekstil-Bog-og-Blogdag-2015-A4

facebook-blackInviter dine venner til TBB15 på Facebook

Læs pressemeddelelse (Word): TBB15-PR-meddelelse_u35

Ny bog fra Anne Birgitte Beyer

loebbinding-kasse

Det er ingen hemmelighed, at TEX-antik deler adresse med Forlaget på Tredje, og i går kom en fragtmand med Anne Birgittes nye bog “Løbbinding – en oldtidsteknik“. Herover et kig ned i én af kasserne – og der er mange!

Bogen er blevet rigtig flot, synes vi selv – og selv om udgivelsen officielt markeres den 5. september, hvor du kan møde både TEX-antik, Forlaget på Tredje og Anne Birgitte Beyer på Tekstil Bog- og Blogdag i NV, kan du købe den allerede nu – og indtil 25. august oven i købet få den tilsendt portofrit (i Danmark).

Læs meget mere om bogen og køb dit eksemplar nu på tolstruppryds.com/loeb
God fornøjelse med løbbindingen!

ABB_Loebbinding-opslag5
Fra bogen – første opslag i kapitlet “Åbent løb”

 

ABB_Loebbinding-opslag4
Et opslag fra bogen – fra kapitlet om “Lukket løb”

Tekstil Bog- og Blogdag

Den 28. september 2013 deltog TEX-antik i “Tekstil Bog- og Blogdag” på Biblioteket i København NV. Masser af workshops, Speakers’ Corner og stande med alskens gode håndarbejdsting i form af materialer, bøger og gode ideer – fyldte biblioteket en lang, glad lørdag. Her er, lettere forsinket, et par fotografiske glimt fra dagen.

Tekstil Bog- og Blogdag vender tilbage – og afholdes næste gang den 5. september 2015. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. På gensyn i Nordvest!

Nina Maja passer TEX-antik's stand i Salen på Biblioteket i Nordvest.
Nina Maja passer TEX-antik’s stand i Salen på Biblioteket i Nordvest.
Lisbeth interviewer Anette Sonne fra Fil Bleu, der fortalte om "Min skrædder i Ouagadougou". I det velindrettede Speakers’ Corner var der i løbet af dagen desuden indslag om street art, vikingedragter, strikkeklubben i Aldersrogade med mere.
Lisbeth interviewer Anette Sonne fra Fil Bleu, der fortalte om “Min skrædder i Ouagadougou”. I det velindrettede Speakers’ Corner var der i løbet af dagen desuden indslag om street art, vikingedragter, strikkeklubben i Aldersrogade med mere.
TBB-dag-NV_Pryds_4386_low
Eva Lone passer billetsalget ved indgangen til bibliotekets værksteder, hvor der dagen igennem var workshops med titler som “Mega tylsbroderi”, “Monsterhækling”, “Strukturer i strik” og “Smykker i tekstil blandform”. Der var også stor tilstrømning til de åbne værksteder i bl.a. silketryk og patchwork.
Et kig ind i salen. Forrest er det Charlotte Kaae fra Knitting by Kaae, der demonstrerer strikketeknikker på standen.
Et kig ind i salen. Forrest er det Charlotte Kaae fra Knitting by Kaae, der demonstrerer strikketeknikker på standen.
AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet – stod for den afsluttende surprise – med farverige kostumer ("Skulptøj") og optræden. (Alle fotos: Lars Pryds)
AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet – stod for den afsluttende surprise – med farverige kostumer (“Skulptøj”) og optræden.
(Alle fotos: Lars Pryds)