Tag: Akvarel

På anbefaling

Lige om lidt er vi på vej ind i juli måned, den ultimative feriemåned i Danmark. I den anledning har flere aviser bedt deres kulturskribenter om at anbefale bøger, der fortjener at komme med på ferie. Så hvorfor ikke gribe ideen og foreslå et kig ind i den kreative del af spektret?

Akvarel er en herlig sommerfornøjelse og netop nu er der en del titler, der kan inspirere til at indfange sommerens særlige stemning. Vendes blikket mod de tekstile grupper, er broderi et andet godt sted at starte. For hvem kan ikke lige snige et lille let projekt med i tasken, når turen går til stranden?

I de store formater er tekstilkunst oplagt. Flere af årets store udstillinger er rykket til efteråret, så hvorfor ikke tage lidt forskud på glæderne og nyde nogle af de bedste værker eller kataloger i den gruppe? Vi er her hele sommeren og sender gerne til adresser rundt om i landet. God fornøjelse.

K-bøger eller tekstilernes frække lillebror

I bunkerne med gode håndarbejds- og tekstilbøger dukker der jævnligt bøger op, der nok er kreative og inspirerende – men ikke altid tekstile. Dem har vi døbt K-bøgerne. K for kunst, kunsthåndværk, kataloger og andet kreativt. Det er blevet til 16 grupper, nogle stadig ret små, andre ret omfangsrige. De første tre, Akvarel, Arkitektur og Collage er netop opdateret. Så kig indenfor og lad dig inspirere. Der er nok at kigge på. God fornøjelse.