Tag: Monografier

Kunsthåndværk på flere hylder

Så er der endnu en gang kunsthåndværkermarked på Frue Plads i København, arr. af Danske Kunsthåndværkere og Designere. Denne gang i en ny opstilling pga gravearbejde foran universitetet, men ikke desto mindre med deltagelse af flere end 100 aktive kunsthåndværkere fra hele landet. Flot tradition, der går tilbage til 1983. Markedet på Frue Plads åbnede i torsdags og lukker i dag lørdag kl. 16.

TEX-antik sender en hilsen til de aktivt udøvende på Frue Plads og minder om, at vi har bøger om kunsthåndværk og med kunsthåndværkere i flere grupper. Tjek fx kategorierne broderi, tekstilkunst og vævning. Mens der i de 17 tekstile grupper primært er delt op efter teknik, er der i vores K-grupper også masser af titler om kunsthåndværk af mange slags i fx monografier, kataloger samt selvfølgelig i gruppen – kunsthåndværk. God fornøjelse!

Også guld i ‘de andre’ emnegrupper

TEX-antik har sit helt klare fokus på håndarbejde og tekstil, ingen tvivl om det. Men har du lagt mærke til menuen “KUNST MM“, dér oppe i højre hjørne?

I denne menu har vi samlet emnegrupper som fx kunsthåndværk, akvarelmalleri, grafisk design, foto, arkitektur mm. – og der er måske ikke helt så mange titler som i håndarbejds-kategorierne, men de bøger som er der, er faktisk ret spændende:

Se fx den herlige bog om den svenske tegner, maler og forfatter Albert Engström (1869–1940) i gruppen med Monografier – hvor du også kan finde Virtus Schades stilfærdige introduktion til Dronning Margrethes arbejde med tegninger, illustrationer og tekstiler.

Eller hvad med Ida Engholm og Anders Michelsen’s klassiker fra år 2000: Designmaskinen – en vedkommende grundbog i nyere designhistorie. Den finder du under Design.

God fornøjelse også på de små lister!