Minitekstiler er et herligt format, der trods det begrænsede omfang (traditionelt 20 x 20 x 20 cm) giver mulighed for fornem variation inden for alle tekstile teknikker. Efter to uger i Kolding er “miniTEX17“, organiseret af Dansk Tekstillaug, nu på vej til København. Der er fernisering den 6. oktober kl. 16-19 i Galleri Krebsen, Studiestræde 17A.
Er du også vild med tekstile udtryk, er der gode titler at finde i gruppen med tekstilkunst. “Frihed til at væve” pejler bagud til 70’erne, mens “The New Textiles” indkredser revolten i de følgende årtier. Nysgerrig efter danske tekstiler? – så er der gods at hente i “Tekstilkunst i Danmark” – og i øjeblikket har vi faktisk alle tre bind i serien. God fornøjelse.
Vævere i Vestsjælland har gjort det igen. Sat fokus på vævning med udstillingen “Kvinder bag væven – Status 2017“, der nu er åbnet på Kattrup Gods ved Jyderup. Der bliver sendt et historisk blik bagud og pejlet aktuelle tendenser i præsentationen af 11 vævere, der fra vidt forskellige positioner giver deres bud på mulighederne i væven, uanset om det gælder funktionel unika eller billedtæpper.
I TEX-antik vil vi gerne hylde initiativet og invitere til et kig på de to emnegrupper vævning og tekstilkunst, hvor der findes såvel hånd- og fagbøger til selve væveprocessen og et bredt udvalg af kataloger med præsentation af stærke billedvævere. God fornøjelse.
Så er der endnu en gang kunsthåndværkermarked på Frue Plads i København, arr. af Danske Kunsthåndværkere og Designere. Denne gang i en ny opstilling pga gravearbejde foran universitetet, men ikke desto mindre med deltagelse af flere end 100 aktive kunsthåndværkere fra hele landet. Flot tradition, der går tilbage til 1983. Markedet på Frue Plads åbnede i torsdags og lukker i dag lørdag kl. 16.
TEX-antik sender en hilsen til de aktivt udøvende på Frue Plads og minder om, at vi har bøger om kunsthåndværk og med kunsthåndværkere i flere grupper. Tjek fx kategorierne broderi, tekstilkunst og vævning. Mens der i de 17 tekstile grupper primært er delt op efter teknik, er der i vores K-grupper også masser af titler om kunsthåndværk af mange slags i fx monografier, kataloger samt selvfølgelig i gruppen – kunsthåndværk. God fornøjelse!
Hvor bevæger tekstilkunst og design sig hen på denne side af årtusindskiftet? Drusilla Cole giver sit meget personlige bud på et svar i “Textile Now” (2008), som er en af de nye titler i TEX-antiks emnegruppe om Tekstilkunst.
Ny er også Pamela Johnsons bog “You are here” fra 1999 om Michael Brennand-Wood, der regnes for en af de mest interessante profiler på den internationale tekstilscene.
Det tredje eksempel herover er “Pejling af en ny tid“, et fint lille udstillingskatalog over Stoftrykker- og Væverlauget’s censurerede medlemsudstilling (2003).
Og der er mange flere endnu – gå på opdagelse i tekstilkunstens forunderlige verden på tex-antik.dk/tekstilkunst – God fornøjelse!
Tekstilkunst-kategorien er opdateret – med masser af bøger om moderne tekstilkunst, kroningstæpper, billedvævning, dronningens gobeliner og meget, meget andet. Specielt stolte er vi over atter at have et antal spritnye eksemplarer af Carol K. Russells flotte og billedrige introduktion til det tekstile udtryksfelt Fiber Art på lager – vistnok som de eneste i Danmark! Fiber Art Today udkom i 2011 og er et sandt overflødighedshorn af inspiration til emnet. Vi sælger den for 398 kr. Se eksempler på opslag fra bogen nederst i dette indlæg.
Af andre titler i gruppen Tekstilkunst finder du gedigne klassikere som fx disse tre: World Tapestry – en yderst grundig indføring i historien om de klassiske billedvævninger og gobeliner (358 s, kr. 420,-); Beyond Craft – The Art Fabric (294 s/stort format) – et forrygende hovedværk om ”den nye tekstilkunst” som den udviklede sig fra 1960’erne og frem (kr. 600,-); samt Ur textilkonstens historia (358 s + 58 plancher) – en virkelig klassiker, hvis man vil kende noget til vævede billeder og mønstre. Fås på engelsk og på svensk (kr. 175,-).
PS. Er du mere til Smykker og perler, er dén kategori faktisk også netop opdateret med nye titler!
Hermed det lille udvalg af opslagene i Fiber Art Today: